Posts with category - Sundhed

Hvad et fodbad kan gøre for din sundhed

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som voksen dyrker mindst 30 minutters motion hver dag, og armstræk med fjernbetjening tæller desværre ikke med under fysisk aktivitet. Pulsen skal gerne lidt højere op, så du kan mærke små sveddråber pible frem på panden. Mange danskere har taget motionstrenden til sig, og flere ender med at blive helt afhængige af det daglige boost fra diverse træningsmaskiner, og sundhedsmæssigt vinder man da også mange fordele med daglig motion, såsom:

  • Trænede muskler, der bedre kan udnytte ilt og kroppens fedt end de utrænede
  • Kemiske processer, der er nødvendige for kroppen, aktiveres
  • Hormonniveauerne kommer i balance, så man bl.a. undgår stress
  • Hippocampus vokser, så det mentale overskud skærpes

Men i en hverdag med masser af hektiske arbejdsopgaver, hård træning og timer, hvor vi er ”on” på sociale medier, kan det faktisk være vigtigt at tage sig et frirum, hvor kroppen får lov til at restituere sig fra alle de ydre påvirkninger. Hvornår har du sidst siddet 10 minutter og lyttet til dit åndedræt – uden lige at skulle have fat i din smartphone og tjekke de seneste opdateringer på Facebook? Et studie fra University of Virginia har dokumenteret ud fra en række testpersoner, at det er blevet svært for os at være til stede i nu’et, uden lige at skulle lave et eller andet, der stimulerer vores sanser.Det kan derfor være sundt at tage et langt, dejligt fodbad og slippe alle tanker, sætte sig på en sten ved havet og høre havets brusen eller finde et roligt sted til at meditere. Det kan være et afgørende skridt, hvis du vil undgå at stresse kroppen i unødig grad, og i stedet vil skabe et mentalt overskud.

No Comments

Kombinér motion og modegadgets

Måske elsker du at dyrke motion, men vil gerne gøre det bare lidt sjovere at holde styr på fedtforbrænding, antal skridt og pulsmåling. Det kan du passende gøre ved at vælge nogle af de mange smarte modegadgets inden for fitnesskategorien, der findes på dagens marked. Her mikses det moderigtige design med funktionalitet, og du får derfor det bedste fra begge verdener.Hvad siger du f.eks. til et par fitnessstrømper fra Sensoria med tekstilindvævede sensorer, der holder øje med din løbestil og din løbedistance, eller de helt specielle Fivefingers fra Vibram, der understøtter fodens naturlige bevægelser og dermed deres ergonomi? Du kan naturligvis også gå efter et par trendy Oakley Half Jacket solbriller med en anti-sved funktion, der er ganske perfekt til de forskellige aktiviteter, såsom løb. Du kan naturligvis også vælge én af de mange smartwatches-modeller, der hver især byder på mange fantastiske digitale funktioner såsom GPS, søvntracker og diverse motionsfunktioner.Du kan kort sagt nemt bringe moden med ind i fitnessuniverset. Der findes som regel produkter i alle prisklasser, så det handler blot om at undersøge markedet.

No Comments